Unge bidrager med ideer til udstilling om data, krop og mental sundhed

Hjernecellerne blev stimuleret, da unge fra Akademiet for Talentfulde Unge Midt mødtes for at udvikle ideer til en udstilling på Steno Museet Aarhus Universitet. Udstillingen skal sætte fokus på data, kropsidealer og mental sundhed og har som ambition at invitere unge ind i udviklingsprocessen.  

Hjernecellerne blev stimuleret, da unge fra Akademiet for Talentfulde Unge | Midt mødtes for at udvikle ideer til en udstilling på Steno Museet Aarhus Universitet. Udstillingen skal sætte fokus på data, kropsidealer og mental sundhed og har som ambition at invitere unge ind i udviklingsprocessen. Læs med her og få et indblik i hvad, der kom ud af dagen.  

Omkring 140 unge fra Akademiet for Talentfulde Unge | Midt (ATU) var samlet både fysisk og online til konference den 21. november på Aarhus Universitet og via Zoom. Formålet med dagen var at få de unges input til en ny udstilling på Steno Museet om data, krop og mental sundhed. På grund af corona-krisen deltog ca. 100 af de unge i idéudviklingsprocessen online. 

”En god udstilling hos os indeholder dilemmaer og åbner et socialt rum, hvor vi kan få nye perspektiver på et emne som data og mental sundhed. Det rum er allerede åbent nu med den gode energi fra ATU'erne”
Linda Greve
Formidlingschef, Science Museerne ved Aarhus Universitet

Linda Greve, formidlingschef fra Science Museerne satte rammen for dagens arbejde med et indledende oplæg. Hendes hovedbudskab var, at udstillinger handler om at facilitere en perspektivændring hos de besøgende. Vejen derhen kræver et grundigt forarbejde med idéudvikling og innovation på flere niveau – og hele tiden med målgruppen for øje. Ved konferencen blev de unge inviteret med i den proces.  

”Det var en virkelig interessant proces med individuel brainstorming, opstilling af gruppens ideer i et koordinatsystem og videreudvikling af én idé”

”Det er mega fedt, at blive inddraget i et virkeligt projekt i stedet for bare at høre om ting og løse opfundne problemstillinger.”
ATU'ere
Feedback survey

Konkret blev de unge sat til at arbejde med at brainstorme på ideer, kategorisere dem og omsætte dem i en idéskabelon. Idéskabelonen omfattede overvejelser om budskab, blikfang og interaktion, følelser der skal aktiveres, refleksioner og viden samt en sammenfatning af deres idé, som Steno museet kan arbejde videre med.  

Databevidsthed, algoritmer og kropsidealer på sociale medier 

At emnet var relevant for de unge fremgik tydeligt af de ivrige diskussioner i gruppearbejdet. Et gennemgående tema i mange grupper var et ønske om mere bevidsthed om data. Hvilke typer og former for data der findes, hvilke data vi deler om os selv og hvilke konsekvenser datadeling kanbåde på godt og ondt. 

”Vi afgiver meget data, og uden at vi tænker så meget over det.”

”Data er meget mere end bare informationer - de kan både bruges godt og dårligt.”
ATU'ere
Feedback survey

Samtidigt var det også tydeligt, at gruppernes diskussioner spændte vidt og bl.a. omfattede temaer om online identiteter, algoritmer, ekkokamre, samtykke, digitale fodspor, overvågning samt kropsidealer på de sociale medier (se faktaboks).  

De unge tog ordet 

De unges ideer blev efterfølgende diskuteret i grupperne ved en poster walk” for dem, der var mødt fysisk frem. Dem der deltog online præsenterede deres budskaber for hinanden via zoom. Dagen blev rundet af med et perspektiverende oplæg af Carsten Obel, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Han fortalte, at samarbejdet om udstillingen er en del af projektet ”Giv de unge ordet. Projektet har til formål at nytænke forskningskommunikation om mental sundhed, data og teknologibrug ved at samarbejde med unge om at udvikle en række digitale og interaktive kommunikationsprodukter. Udstillingen på Steno museet er en af disse produkter. Ambitionen er samtidigt at undersøge dette forskningsmæssigt og udvikle ny viden om forskningskommunikation. 

”At inddrage de unge så tidligt i udviklingsprocessen er for os en ny og anderledes måde at arbejde med udstillinger på. Vi fik mange spændende ideer fra de unge, som vi glæder os til at arbejde videre med.”
Linda Greve
formidlingschef ved Science Museerne ved Aarhus Universitet

Flere af de unge ATU’ere pegede efterfølgende på, at de synes det var spændende at blive inddraget og bidrage til noget større. Samtidigt oplevede flere, at de var blevet bevidste om, hvor meget arbejde der ligger i at lave en udstilling og hvor vigtigt, det er at arbejde modtagerorienteret. Forskerne vil nu arbejde videre med de unges input og komme med et bud på et hovedbudskab til udstillingenHerefter går en ny proces i gang med at konkretisere ideerne og planen er, at de unge skal inddrages løbende frem til udstillingen forventes klar omkring maj 2021.  

”At os som unge også kan tage del i større ting med vores perspektiv, som ellers normalt mere er forbeholdt de voksne og erfarne.”

”Hver gang vi skal tænke på fremtiden er det vigtigt at få inddraget de unge, en tanke og et krav jeg vil tage med mig hele livet.”
ATU'ere
Feedback survey

Projektet og udstillingen er støttet af Novo Nordisk Fonden og partnere er Akademiet for Talentfulde Unge | Midt, Institut for Folkesundhed, Science Museerne og Science At Home ved Aarhus Universitet samt The Animation Workshop/Via University College. 

 

Faktaboks: Temaer fra idéudviklingen 

Nedenstående temaer blev diskuteret blandt de unge og nedskrevet i idéskabeloner: 

Databevidsthed – konsekvenser ved datadeling 
Hvad er data, hvilke typer data findes der, hvilke data deler vi, hvem deler vi dem med og hvad bruges vores data til? Der var et tydeligt behov hos mange ATU’ere om at sætte fokus på en bedre bevidsthed om data. En gennemgående pointe var, at datadeling kan være både godt og skidt – det afhænger af, hvilken data der er tale om, hvordan det bruges – og af hvem. Diskussionerne og ideskabelonerne kredsede meget om, at de unge gerne vil opfordre til, at man i forlængelse af en større databevidsthed også bliver bedre klædt på til at tage stilling til datadeling. 

Online identitet og ekkokamre 
Hvem er du online – og hvilket billede giver dine data af dig? Passer dit ”online-jeg” til dit eget selvbillede? Diskussioner om dette emne omfattede også hos nogle et fokus på algoritmer og ekkokramre, og hvordan disse kan påvirke dig både på godt og ondt. Godt, fordi du bliver tilbudt det du interesserer sig for – skidt, fordi du ikke bliver udfordret med nyt eller kan møde noget ekstremt på nettet. 

Samtykke og accept af cookies og købsbetingelser 
Hvad siger du egentlig ”ja tak” til, når du accepterer cookies, købsbetingelser og vilkår i forbindelse med installerioner af apps? Mange udsættes for diverse samtykkeerklæringer på nettet uden at vide, hvad de accepterer. Nogle peger også på, at man skal være opmærksom på sine privatindstillinger på sociale medier, og det man giver tilladelse til at dele her. 

Digitale fodspor 
Hvilke digitale fodspor efterlader du om dig selv på nettet? Kan de få betydning for dig på længere sigt – f.eks. i forhold til jobsøgning eller dine fremtidige karrieremuligheder? Nogle ATU’ere fortalte, at de bevidst sorterer i det, de lægger online – det kan være billeder eller politiske udsagn. Der er behov for en større bevidsthed om, hvilke og hvor meget data, der bliver gemt om os og hvem der har adgang til disse data. Og i forlængelse heraf om det er sikkert at gemme vores data på de sociale medier? 

Påvirkning af data og kildekritik 
Hvordan bliver vi egentlig påvirket af forskellige indtryk fra bl.a. de sociale medier? Hvilke konsekvenser kan denne påvirkning få for vores hjerne, adfærd og empati for andre mennesker? Og hvilken betydning har det for vores mentale sundhed? Flere ATU’ere nævner et behov for at bevidstgøre om dette og komme med bud på, hvordan man som ung kan håndtere disse mange indtryk fra sociale medier, være kildekritisk og holde fast i egne værdier og valg. Nogle er også inde på forskellen mellem opførsel på de sociale medier og i virkeligheden – særligt i forbindelse med debattonen. 

Kropsidealer 
Hvordan fremstilles kroppe på de sociale medier? Hvordan bliver du påvirket af kropsidealer på de sociale medier i forhold til dit syn på din egen krop? Likes og algoritmer på de sociale medier er med til at forstærke visse kropsidealer. Flere grupper mente derfor, at der er behov for, at bevidstgøre unge om, at kropsidealer er konstruerede og den rolle, som sociale medier spiller i forhold til at forstærke idealerne. 

Mental sundhed og sociale medier (FOMO og selvværd) 
Hvordan påvirker brugen af de sociale medier egentlig vores mentale sundhed? Hvad er godt og dårligt ved brugen af sociale medier? Af positive sider fremhæves det at kunne holde kontakt til sine venner og følge med i deres liv samt muligheden for at finde andre ligesindede med samme interesser. Af negative sider kredser diskussionerne bl.a. om ”FOMO” – frygten for at gå glip af noget, hvis man ikke er på de sociale medier. I forlængelse heraf peger flere på afhængighed af sociale medier og jagten på ”likes” samt påvirkning af selvværd, selvbillede og den mentale sundhed.  

Overvågning og etik 
Hvor meget bliver du egentlig overvåget – på nettet, af sociale medier og af staten? Flere grupper pegede på, at der er behov for mere oplysning på dette område samt refleksion over centrale dilemmaer. Nogle havde fokus på emnet i forhold til statens indsamling af data om borgerne – og en diskussion af hvor grænsen bør gå i den forbindelse. Der peges på etiske dilemmaer i forhold til DNA-register, persondata, smitteopsporing og anonymitet/privatliv relateret til emner som folkesundhed og kriminalitet. 

Data i et historisk perspektiv 
Hvordan har staten og forskere indsamlet og behandlet data om danskerne gennem tiden? Hvilken betydning har det haft for udviklingen af det danske samfund? Hvordan vil vi have, at data skal indsamles om os i fremtiden? Af flere idéskabeloner fremgår en taknemmelighed for f.eks. oprettelse af CPR-registret og indsamling af data i tandplejen i Danmark. På den anden side pegede flere grupper på, at disse valg også indebærer udfordringer i forhold til privatliv og overvågning, og at der er et behov for diskussion af, hvor grænsen går i forhold til fremtidig dataindsamling om borgerne. Af konkrete eksempler nævnes AIDS og smitteopsporing i 1980’erne, der var anonym og en skepsis over for DNA-registre i fremtiden.   

Udstillingens virkemidler – følelser, blikfang og interaktion 
Det var gennemgående, at mange af de unge havde fokus på at fremprovokere mørke og dystre følelser hos de besøgende på udstillingen for at skabe opmærksomhed om emnet. Flere grupper fremhævede dog også positive følelser for at understrege, at dataindsamling og -deling både kan være godt og dårligt. Af de unges idéskabeloner og diskussioner fremgik mange forskellige ideer til, hvordan udstillingen kan opbygges, og hvordan de besøgende kan interagere med forskellige artefakter. Det var gennemgående, at det skal være en interaktiv udstilling, der ikke baserer sig for meget på tekst. Samtidigt var der fokus på følgende: bombardement af data, overvågning og indsamling af data om de besøgende, fysisk interaktivitet, spil og virtual reality (VR). 

 

”I forhold til det emne vi arbejdede med, har det fået mig til at reflektere over, hvordan jeg selv bliver påvirket af sociale medier.”

”Jeg overvejer mere de indstillinger jeg siger ja til og hvilken data udbyderne muligvis får fra mig, når/hvis jeg giver samtykke til at de må gemme noget af min data”
ATU'ere
Feedback survey om læringer fra dagen

Kontaktoplysninger 

Linda Greve 
Formidlingschef 
greve@sm.au.dk  

Tobias Wang Bjerg 
Projektleder 
tobias.bjerg@biomed.au.dk  

Science Museerne 
ved Aarhus Universitet 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *