Undersøgelse om unges liv under første corona-nedlukningen

En undersøgelse om unges liv under den første corona-nedlukning peger på, at det er meget forskelligt, hvordan de unge har oplevet corona-nedlukningen i foråret 2020. For mange unge har den manglende fysiske sociale kontakt, ustabile hverdag og diverse restriktioner under corona-nedlukningen dog påvirket deres mentale sundhed negativt.  

Under den første corona-nedlukning blev 150 unge i alderen 16-17 år fra Akademiet for Talentfulde Unge Midt (ATU) bedt om at beskrive de positive og negative ændringer, de oplevede i deres liv i forbindelse med nedlukningen. Det er nu muligt at få et indblik i de foreløbige resultater af analysen af det samlede materiale her på bloggen.   

Undersøgelsen indgår i projektet ”Giv de unge ordet”, der har til formål at nytænke forskningskommunikation om mental sundhed, sundhedsdata og teknologi gennem et samarbejde med unge om at udvikle digitale og interaktive formidlingsformater. Den første case i projektet kaldet ”CoronaGoHome” har fokus på at undersøge, hvordan corona-krisen udfordrer unges liv, og hvordan de håndterer disse udfordringer. Denne viden skal omsættes til en række råd til unge om mental sundhed under corona.  

Analysen af undersøgelsens indsamlede materiale har ført til seks overordnede temaer, som kan ses nedenfor: 

Social kontakt

Social kontakt var det tema, der dominerede mest i de unges besvarelser. De unge beskrev det blandt andet som ”hårdt” ikke at kunne mødes fysisk med deres venner og klassekammerater, indgå i større fællesskaber og gå til fester. Samtidig var der også en mindre gruppe unge, som ikke var så udfordrede af den manglende fysiske kontakt og blandt andet oplevede mindre socialt pres i forbindelse med nedlukningen. Selvom mange af de unge henviste til, at de virtuelle kanaler kunne hjælpe med at holde de sociale relationer ved lige, oplevede de ikke, at det var nok til at erstatte det fysiske samvær. En del af de unge pegede på, at de blev overraskede over, hvor stor betydning den fysiske sociale kontakt har for deres hverdag og trivsel.  

“Det er virkeligt hårdt for mit mentale helbred, at jeg ikke kan se mine venner”​
ATU-studerende
Kvalitativ undersøgelse
"En af de største forandringer, som kom fra karantænen, har været isolering fra andre mennesker. Jeg vidste ikke, hvor essentielt det er at se andre og ikke bare se en til en, men også det at være en del af en større gruppe”
ATU-studerende
Kvalitativ undersøgelse

Virtuel undervisning og skole

Virtuel undervisning og skole var et andet gennemgående tema for de unge. De oplevede, at det var svært at opretholde den samme relation til lærerne som tidligere, få mulighed for at stille uddybende spørgsmål og undgå misforståelser. Mange af de unge beskrev, at de havde svært ved at bevare motivationen for læring, og at de lettere blev distraherede. Samtidigt var der dog også unge, der fremhævede, at de nød friheden og muligheden for mere selvbestemmelse over deres læring. 

“Det er mere svært at forstå, hvad der skal læres i skolen, når der ikke er en lærer ledig hele tiden”
ATU-studerende
Kvalitativ undersøgelse
“Det er nemmere at blive distraheret derhjemme, når du ikke får de interaktioner, som du får i skolen” ​
ATU-studerende
Kvalitativ undersøgelse

Hobbier og fritidsinteresser

Mange unge frigivet mere tid til under nedlukningen til hobbyer og fritidsinteresser – bl.a. fordi de sparede tid på transport til og fra skole og andre aktiviteter. Tiden brugte de på at læse bøger, være kreative, gå ture i naturen, sove og være sammen med familien. Nogle unge pegede på, at de havde haft mere tid til at fokusere på kost og motion – herunder et mindre indtag af alkohol. Andre unge beskrev, at de havde svært ved at motivere sig til at dyrke den samme mængde motion, som de tidligere fik i forbindelse med transport og sportsaktiviteter. I forhold til mere tid til deres familie fremhævede flere unge, at det havde medført en tættere kontakt til både forældre og søskende. Et par stykker beskrev dog også, at det havde været svært på grund af familiemedlemmer i risikogrupper, travle forældre eller spændinger i familielivet. Selvrefleksion og prioriteringer: Den ekstra tid førte også til refleksioner hos de unge om, hvad der er vigtigt i deres hverdag, og hvordan de gerne vil prioritere at bruge deres tid i fremtiden. 

“Jeg er startet med tage gamle hobbies op igen som at male, hvilket jeg ikke følte, jeg havde tid til før”
ATU-studerende
Kvalitativ undersøgelse

Struktur i hverdagen

Struktur i hverdagen var et tema i den forstand, at de unge beskrev, at de normalt havde en travl hverdag med skole, transport, fritidsaktiviteter og samvær med venner. Overgangen fra at have en travl hverdag til at skulle bruge rigtig meget tid derhjemme med sig selv, blev fremhævet som udfordrende. Fritid og skole flød mere sammen, og det kunne være frustrerende og kedeligt. Nogle beskrev, at de bevidst havde fokus på at skabe en god struktur for dem selv – og andre, at de nød at kunne styre deres dag bedre selv. I forlængelse heraf fremhævede flere oplevelser af mindre pres og stress, da nedlukningen gav mulighed for at geare ned og, at de ikke skulle leve op til forskellige ting i forhold til skole og venner. Samtidigt var der dog også nogle, der pegede på, at de oplevede et øget pres i forhold til lektier og skole. 

“Overgangen fra at have travlt til kun at gå i skole har været svær. Normalt arbejdede jeg, hang ud med mine venner og deltog i skolens aktiviteter, men i løbet af denne tid har intet af det været muligt”
ATU-studerende
Kvalitativ undersøgelse

Mental sundhed

Flere af de unge beskrev ordret, at nedlukningen påvirkede deres mentale sundhed negativt med henvisning til en ustabil hverdag, mangel på social kontakt og diverse restriktioner. En række negative følelser fremgår af de unges udsagn – de følte sig depressive, ensomme, stressede, isolerede og klaustrofobiske. Nogle af de unge udtrykte bekymringer og usikkerhed i forhold til coronavirus. Usikkerhed i forhold til hvilke konsekvenser coronavirus kunne få for deres liv og for samfundet. Søvn var også et tema, som flere unge fremhævede i forbindelse med deres mentale sundhed. Mange oplevede, at de havde mere tid til at sove, og at det havde en positiv indflydelse på deres hverdag. Enkelte nævnte dog også, at deres søvnvaner var blevet dårligere grundet den manglendes struktur i deres hverdag. 

“Mit mentale helbred var turbulent før, og det har bestemt ikke været nemt uden stabiliteten af en normal dag-til-dag-rutine"
ATU-studerende
Kvalitativ undersøgelse

Coping-strategier 

De unge havde, i forbindelse med nedlukning af samfundet, arbejdet på at håndtere og mestre den situation de stod i – her kaldet ”copingstrategier”. De fremhævede forskellige løsninger til at opretholde en så normal hverdag som muligt med faste rutiner og virtuelle måder at kommunikere og være sociale på. Særligt dette tema skal der arbejdes videre med i projektet den kommende tid med henblik på at formulere en række råd til unge om, hvordan man som ung kan håndtere en hverdag under en pandemi.  

“Jeg har prøvet at holde ved mine rutiner. Det har hjulpet mig med at gøre denne svære tid nemmere”
ATU-studrende
Kvalitativ undersøgelse

Unges råd til unge om corona 

Undersøgelsen viser således, at det er meget forskelligt, hvordan de unge har oplevet corona-nedlukningen i foråret 2020. Som det fremgår af resultaterne, har der både været negative og positive ting ved de unges ændrede hverdag. Analysens resultater skal bruges videre i projektet og indgå i en række dialoger med de unge. Blandt andet skal resultaterne bruges i forløbet ”unges råd til unge” som handler om, at forskningsprojektet sammen med unge vil udvikle råd om corona, mental sundhed og fake news. Hensigten er, at disse råd til unge skal formidles i en podcast-serie samt andre relevante formidlingsformater.  

 

Om undersøgelsen 

Materialet blev indsamlet i forbindelse med et virtuelt seminar den 6. maj 2020, som en del af et læringsforløb ved Akademiet for Talentfulde Unge Midt. Det var forskere fra ScienceAtHome ved Aarhus Universitet, der var ansvarlige for seminaret og temaet var computermodeller og et spil om corona kaldetcorona-minister”. Det indsamlede materiale er analyseret af Forskningsenheden for Mental Folkesundhed ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og foreligger nu i en intern rapport, som skal bruges i det videre arbejde i “Giv de unge ordet”. 

Kontaktoplysninger 

Signe Herbers Poulsen, Cand.mag, PhD
Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet
signe.h.poulsen@ph.au.dk

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *