Ordet er dit

Vær med, når vi diskuterer, hvordan forskning i mental sundhed kan gøre en forskel for dig som ung!

I forskningsprojektet ”Giv de unge ordet” samarbejder forskere og unge om at udvikle nye måder at kommunikere om mental sundhed.

Vi arbejder med podcast, spil, tegninger, animationer og en udstilling ved Science Museerne i Aarhus.

”Jeg synes det er fedt, at vi får en stemme i noget så vigtigt som dette. Det giver i hvert fald mig en følelse af at være del af noget vigtigere.”
Studerende, ved fagligt arrangement om corona-krisen
”Det er dejligt, at vi unge får en mulighed for at have noget indflydelse på udviklingen af forskellige løsninger.”
Studerende, ved fagligt arrangement om corona-krisen

Cases

CoronaGoHome

Vi undersøger, hvordan corona-krisen udfordrer unges liv – og hvordan I håndterer disse udfordringer. Vi vil udvikle råd vi kan give videre til andre unge bl.a. gennem en podcast-serie.

Krop og data

Vi samarbejder om at udvikle en udstilling på Science Museerne ved Aarhus Universitet om kropsforståelse, data og teknologibrug.

Ung i Aarhus

Vi vil undersøge, hvordan den mentale sundhed kan styrkes blandt unge i ungdomsskolerne i Aarhus Kommune.

video

Mental sundhed og corona-krisen

Se video og interviews fra fagligt arrangement om corona-krisen med unge fra Akademiet for Talentfulde Unge Midt. 

”I det her projekt vil vi involvere de unge på en anden måde, end vi traditionelt gør i forskning. Vi vil invitere dem indenfor i forskningsprocessen som ”medforskere” og ”medskabere” af viden, der er relevant i forhold til deres liv. Det tror vi på vil føre til stærkere resultater, der giver mere værdi og mening for målgruppen i sidste ende.”
Carsten Obel, Professor i Mental Sundhed

Følg os på instagram