Unge bidrager med ideer til udstilling om data, krop og mental sundhed

Faktaboks: Temaer fra idéudviklingen 

Nedenstående temaer blev diskuteret blandt de unge og nedskrevet i idéskabeloner: 

Databevidsthed – konsekvenser ved datadeling 
Hvad er data, hvilke typer data findes der, hvilke data deler vi, hvem deler vi dem med og hvad bruges vores data til? Der var et tydeligt behov hos mange ATU’ere om at sætte fokus på en bedre bevidsthed om data. En gennemgående pointe var, at datadeling kan være både godt og skidt – det afhænger af, hvilken data der er tale om, hvordan det bruges – og af hvem. Diskussionerne og ideskabelonerne kredsede meget om, at de unge gerne vil opfordre til, at man i forlængelse af en større databevidsthed også bliver bedre klædt på til at tage stilling til datadeling. 

Online identitet og ekkokamre 
Hvem er du online – og hvilket billede giver dine data af dig? Passer dit ”online-jeg” til dit eget selvbillede? Diskussioner om dette emne omfattede også hos nogle et fokus på algoritmer og ekkokramre, og hvordan disse kan påvirke dig både på godt og ondt. Godt, fordi du bliver tilbudt det du interesserer sig for – skidt, fordi du ikke bliver udfordret med nyt eller kan møde noget ekstremt på nettet. 

Samtykke og accept af cookies og købsbetingelser 
Hvad siger du egentlig ”ja tak” til, når du accepterer cookies, købsbetingelser og vilkår i forbindelse med installerioner af apps? Mange udsættes for diverse samtykkeerklæringer på nettet uden at vide, hvad de accepterer. Nogle peger også på, at man skal være opmærksom på sine privatindstillinger på sociale medier, og det man giver tilladelse til at dele her. 

Digitale fodspor 
Hvilke digitale fodspor efterlader du om dig selv på nettet? Kan de få betydning for dig på længere sigt – f.eks. i forhold til jobsøgning eller dine fremtidige karrieremuligheder? Nogle ATU’ere fortalte, at de bevidst sorterer i det, de lægger online – det kan være billeder eller politiske udsagn. Der er behov for en større bevidsthed om, hvilke og hvor meget data, der bliver gemt om os og hvem der har adgang til disse data. Og i forlængelse heraf om det er sikkert at gemme vores data på de sociale medier? 

Påvirkning af data og kildekritik 
Hvordan bliver vi egentlig påvirket af forskellige indtryk fra bl.a. de sociale medier? Hvilke konsekvenser kan denne påvirkning få for vores hjerne, adfærd og empati for andre mennesker? Og hvilken betydning har det for vores mentale sundhed? Flere ATU’ere nævner et behov for at bevidstgøre om dette og komme med bud på, hvordan man som ung kan håndtere disse mange indtryk fra sociale medier, være kildekritisk og holde fast i egne værdier og valg. Nogle er også inde på forskellen mellem opførsel på de sociale medier og i virkeligheden – særligt i forbindelse med debattonen. 

Kropsidealer 
Hvordan fremstilles kroppe på de sociale medier? Hvordan bliver du påvirket af kropsidealer på de sociale medier i forhold til dit syn på din egen krop? Likes og algoritmer på de sociale medier er med til at forstærke visse kropsidealer. Flere grupper mente derfor, at der er behov for, at bevidstgøre unge om, at kropsidealer er konstruerede og den rolle, som sociale medier spiller i forhold til at forstærke idealerne. 

Mental sundhed og sociale medier (FOMO og selvværd) 
Hvordan påvirker brugen af de sociale medier egentlig vores mentale sundhed? Hvad er godt og dårligt ved brugen af sociale medier? Af positive sider fremhæves det at kunne holde kontakt til sine venner og følge med i deres liv samt muligheden for at finde andre ligesindede med samme interesser. Af negative sider kredser diskussionerne bl.a. om ”FOMO” – frygten for at gå glip af noget, hvis man ikke er på de sociale medier. I forlængelse heraf peger flere på afhængighed af sociale medier og jagten på ”likes” samt påvirkning af selvværd, selvbillede og den mentale sundhed.  

Overvågning og etik 
Hvor meget bliver du egentlig overvåget – på nettet, af sociale medier og af staten? Flere grupper pegede på, at der er behov for mere oplysning på dette område samt refleksion over centrale dilemmaer. Nogle havde fokus på emnet i forhold til statens indsamling af data om borgerne – og en diskussion af hvor grænsen bør gå i den forbindelse. Der peges på etiske dilemmaer i forhold til DNA-register, persondata, smitteopsporing og anonymitet/privatliv relateret til emner som folkesundhed og kriminalitet. 

Data i et historisk perspektiv 
Hvordan har staten og forskere indsamlet og behandlet data om danskerne gennem tiden? Hvilken betydning har det haft for udviklingen af det danske samfund? Hvordan vil vi have, at data skal indsamles om os i fremtiden? Af flere idéskabeloner fremgår en taknemmelighed for f.eks. oprettelse af CPR-registret og indsamling af data i tandplejen i Danmark. På den anden side pegede flere grupper på, at disse valg også indebærer udfordringer i forhold til privatliv og overvågning, og at der er et behov for diskussion af, hvor grænsen går i forhold til fremtidig dataindsamling om borgerne. Af konkrete eksempler nævnes AIDS og smitteopsporing i 1980’erne, der var anonym og en skepsis over for DNA-registre i fremtiden.   

Udstillingens virkemidler – følelser, blikfang og interaktion 
Det var gennemgående, at mange af de unge havde fokus på at fremprovokere mørke og dystre følelser hos de besøgende på udstillingen for at skabe opmærksomhed om emnet. Flere grupper fremhævede dog også positive følelser for at understrege, at dataindsamling og -deling både kan være godt og dårligt. Af de unges idéskabeloner og diskussioner fremgik mange forskellige ideer til, hvordan udstillingen kan opbygges, og hvordan de besøgende kan interagere med forskellige artefakter. Det var gennemgående, at det skal være en interaktiv udstilling, der ikke baserer sig for meget på tekst. Samtidigt var der fokus på følgende: bombardement af data, overvågning og indsamling af data om de besøgende, fysisk interaktivitet, spil og virtual reality (VR).