Safe Space: Pilot projekt med fokus på mental trivsel i fritids- og ungdomsklubberne!

Af Ida Hestbjerg og Nete Breinholm

Som en del af pilotprojektet Safe Space, deltog en række studerende fra Designskolen Kolding i et fem ugers praktikforløb i fritids- og ungdomsklubber i Aarhus Kommune. Her havde de fokus på at ideudvikle og producere en række koncepter, der skulle sætte fokus på unges mentale sundhed.

Safe Space har som mål at fremme den mentale sundhed blandt børn og unge i fritids- og ungdomsklubber i Aarhus Kommune. Dette skal ske gennem et fokus på at omsætte forskningsbaseret viden til konkrete redskaber, der kan anvendes i fritidspædagogisk praksis, samt at arbejde med visuelle og kreative medier, der appellerer til de unge. I samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere fra UngiAarhus har projektet gennem en række interviews og samskabende workshops indsamlet generel viden om hvilke trivselsudfordringer, de unge oplever, samt hvor man som pædagogisk ansvarlig oplever udfordringer. Resultaterne er efterfølgende blevet brugt til at klæde de designstuderende på inden deres praktikforløb. Sammen med ledere, pædagoger, børn og unge fra fem fritids- og ungdomsklubber, udviklede de studerende fra Designskolen Kolding en række konceptideer, der med afsæt i klubbernes behov skulle facilitere bedre dialog om svære emner, samt forbedre de fysiske rammer i klubberne. Sidenhen udvalgte lederne og pædagogerne i de involverede klubber ét eller flere koncepter, som de ønskede at implementere i deres daglige pædagogiske arbejde i en prøveperiode på to måneder. I alt blev tre koncepter valgt hhv. “Toiletgraffiti”, “Red Mystery Box” og “Googlemapping”

I det følgende beskrives de tre koncepter, klubbernes fælles erfaringer samt refleksioner over brugen af koncepterne.

Toiletgraffiti

Hensigten med toiletgraffiti er at lade de unge komme til orde på en ny og kreativ måde. Her lader man de unge tegne eller skrive på overflader, man sædvanligvis ihærdigt forsøger at undgå, at der bliver tegnet på. Toiletdøre og -vægge blev valgt, fordi de befinder sig i et privat rum. Ideen gik ud på, at pædagogerne løbende kunne stille forskellige spørgsmål på toiletdørene eller -væggene, som de unge efterfølgende kunne svare på; enten anonymt eller med afsender. Dette kunne sætte gang i en dialog, som ellers kunne være svær at starte. Spørgsmålene kunne handle om medinddragelse i klubberne, eller de kunne berøre temaer som de unges trivsel, dilemmaer man kan opleve som ung eller problemer, som kan være vanskelige at tale åbent om.

De unge tog godt imod Toiletgraffiti. De syntes, det var sjovt og lidt spændende at skrive på døre og vægge, og flere steder brugte de unge lang tid på at dekorere med tegninger, tags og udsagn. Indimellem blev dette til en gruppeaktivitet, hvorved Toiletgraffiti udviklede sig til en fællesskabsdannende proces. Til pædagogernes positive overraskelse blev der kun tegnet på de døre og vægge, som de havde udvalgt til projektet, og ingen af tusserne forsvandt. Dog oplevede pædagogerne, at de unge fandt det demotiverende, at det, de havde brug meget tid og energi på at kreere, med jævne mellemrum blev vasket af vægge og døre igen. Derfor foreslog de, at man kunne lade de unge skrive og tegne på lærred i stedet for direkte på toiletdøren, så det blev muligt at gemme tegninger og udsagn. Endelig foreslog pædagogerne, at de unge selv kunne få lov til at stille spørgsmålene, så dialogen kunne gå i flere retninger.

Red mystery box

Formålet med Red Mystery Box er at lade de unge udtrykke sig på skrift på en sjov og nytænkende måde. Red Mystery Box er en fysisk brevkasse lavet af rødt plexiglas. Det røde glas gør, at man kan se, når der bliver lagt sedler i brevkassen, men at skriften på sedlerne bliver usynlig. Den bagvedliggende tanke er, at de unge ville blive motiverede til at bruge brevkassen, når de kunne se, at andre også gør brug af den, selvom de ikke kan se, hvad de andre skriver. Pædagogerne kan stille forskellige spørgsmål til de unge og på den måde bruge brevkassen som et dialogværktøj. Red Mystery Box blev afprøvet i to af klubberne; både i en fritidsklub og i en ungdomsklub.

I ungdomsklubben oplevede de, at de unge gerne ville svare på spørgsmålene, og at mange af svarene var seriøse; om end der forventeligt også forekom nogle knap så seriøse svar. Når Red Mystery Box bragte et dilemma op, foretrak nogen af de unge at skrive deres tanker og input på sedler og komme dem i brevkassen, hvorved de kunne forblive anonyme. Andre ville gerne sidde i rundkreds og diskutere emnet.

Pædagogerne foreslog også, at man kunne gøre Red Mystery Box mobil, så den kunne placeres forskellige steder efter behov. Det var blot vigtigt at huske, at brevkassen skulle være synlig i det fysiske miljø. Desuden påpegede pædagogerne, at der var behov for at udvikle et system for, hvordan og hvornår man indsamlede de sedler, der blev lagt i brevkassen, og hvordan man fulgte op på dem efterfølgende.

Googlemapping

Googlemapping er et simpelt koncept, der hjælper pædagogerne med at afdække, hvor de unge bedst kan lidt at opholde sig i klubberne og hvorfor. I alt sin enkelhel består konceptet af et fysisk kort over klubbens forskellige områder, og en bunke klistermærker i forskellige farver eller med forskellige smileyer, som de unge kan bruge til at markere på kortet, hvor de godt kan lide at opholde sig, og hvor de ikke bryder sig om at være.

De unge viste sig at være vilde med Googlemapping. Alle de klubber, der valgte at afprøve konceptet, oplevede høje svarprocenter. De unge ville gerne give deres mening til kende, og de besvarede ivrigt pædagogernes spørgsmål ved hjælp af klistermærkerne. Pædagogerne oplevede, at nogen af de unges svar var forudsigelige, men også at nogen af klistermærkerne var uventede og førte til ny, overraskende viden. I én af klubberne troede pædagogerne for eksempel, at de unge helst ville opholde sig i e-sports-lokalet. Pædagogerne lyttede til de unge. De nedlagde et computerrum og indrettede flere små lokaler og hjørner med sofaarrangementer og muligheder for ro og hygge.

Da det blev tid til at evaluere konceptet, var pædagogerne generelt enige om, at de gerne ville arbejde videre med Googlemapping. De foreslog, at man udvidede kortet til også at omfatte klubbernes udearealer; i én af klubberne havde de unge allerede gjort dette på eget initiativ. De fandt det også givende at have uddybende samtaler med de unge, når de havde afgivet deres svar. Dette ønskede de andre klubber at tage til sig. Det blev desuden foreslået, at konceptet skulle anvendes systematisk; for eksempel hvert halve år.

Et springbræt til videre forskning

Det er gennem Safe Space blevet tydeliggjort, at der ligger et stort potentiale i at koble samarbejde mellem forskning om mental børnesundhed, praksis og de kreative og nytænkende idéer fra design-verdenen i arbejdet med børn og unges mentale trivsel. Det er samarbejde som de forskellige parter ønsker at fortsætte og videreudvikle på, og derfor arbejdes der nu videre med fondsansøgninger og projektudvikling, så der på sigt, kan udvikles validerede nytænkende indsatser som kan styrke børn og unges mentale sundhed.

Safe Space projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem praktikere, designere, forskere og de unge og baserer sig på allerede opnået viden og designkoncepter fra Ung i Aarhus (Aarhus Kommune) og projektet ”Giv de unge ordet” hos Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Kontaktoplysninger

Nina Maindal
Projektkoordinator, Giv de unge ordet
ninamaindal@ph.au.dk

Nete Breinholm
Projektmedarbejder, Giv de unge ordet
netebreinholm@ph.au.dk